Back to All Events

Yoga Workshop med Garth McLean

 Yogaworkshop med Garth McLean, 6. juli 2017

- primært for gangbesværede i større eller mindre grad og kørestolsbrugere med sclerose.


På kurset vil du få kendskab til grundlæggende yogaøvelser, og du har efterfølgende en basis for at praktisere øvelserne derhjemme. Det er ikke nødvendigt at have forudgående kendskab til yoga.

STED

  • Københavns Roklub. Tømmergravsgade 13,  2450 København SV
  • (Gode parkeringsforhold, handicapadgang og – toilet.)

TID

  • Torsdag 6. juli kl. 10.00 - 15.30 inkl. 1,5 times pause

PRIS

  • 650 kr. 

TILMELDING

  • Tilmelding sker til Inge-Lise Damgaard Andersen på mail:ingelise.d.andersen@gmail.com. Herefter får du en bekræftelse på pladsen og kontonr. til betaling. Tilmeldingen er først gyldig, når du har betalt. Da Scleroseforeningen støtter økonomisk, bedes du ved tilmelding oplyse fulde navn og adresse, samt hvilken lokalafdeling du tilhører.

 

  • Workshoppen er for alle med MS. Det er nødvendigt, at kørestolsbrugere har egen hjælper med.
  • NB: Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Igen i år har du chancen for at møde en helt unik kapacitet inden for yoga og sclerose. Den amerikanske IYENGAR® yogalærer Garth McLean kommer hvert år til Danmark og underviser MS’ere i yoga, der er tilpasset den enkeltes funktionsniveau. Garth McLean har tidligere i livet haft en aktiv skuespillerkarriere, men besluttede efter at have fået konstateret multipel sclerose at hellige sig yoga for at se, om det kunne påvirke hans liv og sygdom i positiv retning. I dag har han trænet i mange år og har stor erfaring og viden om emnet.

Garth har en sjælden kompetence til at undervise mennesker med MS.  Han kender sygdommen indefra og kan i kraft heraf balancere på den fine linje, det kræver at udfordre kroppen uden at gå over grænsen. Han er en ildsjæl, der er kvalificeret på et højt niveau og modtager selv jævnligt undervisning hos Iyengar familien i Indien.

Mange af øvelserne er blide stræk, og der veksles mellem aktivitet og hvile. I IYENGAR® yoga bliver der brugt hjælpemidler som bælter, stole, pøller og blokke – så alle kan være med! IYENGAR® yoga er et dynamisk og vitalt system med en dyb positiv indvirkning på dit humør og velbefindende.

Se i øvrigt Garths hjemmeside http://yogarth.com/

 Garth McLean

Garth McLean